|
|
| Fattigdom ødelægger julen for mange |
Der er stigende efterspørgsel efter julehjælpspakker fra fattige familier, og tal fra AE-rådet viser at antallet af børn, der lever i fattigdom er vokset med 40 pct. under VKO.
Det er for dårligt at vi i dagens Danmark ser fattige familier uden råd til at holde jul som andre familier. Socialminister Karen Ellemann siger, at hun ikke vil diskutere fattigdom i kroner og ører, men når vi kan se et stigende antal fattige familier, der ikke har penge til at fejre jul, er det på tide, at ministeren tager sit ansvar alvorligt.
En start kunne være at vi afskaffer kontanthjælpsloftet, så det ikke er børnene der betaler prisen for forældrenes arbejdsløshed. Jeg har i dag sendt et læserbrev til Sjællandske om netop dette emne. |
· RSHN d. 24.11.2009 11:51 ·
0 Kommentarer ·
153 Fremvisninger ·
|
|
| Valgdagen i Guldborgsund |
Det har været en aktiv og til tider hektisk valgkamp i Guldborgsund. Jeg har deltaget i mange aktiviteter alle steder i kommunen sammen med de lokale kandidater.
Det har været meget positivt at møde vælgerne, både når vi er gået fra dør til dør og har stemt dørklokker, når vi har uddelt morgenbrød på stationen i Nykøbing kl. 5.30 om morgenen, og når vi har slidt fodsålerne tynde på gaderne mens hundredevis af roser er delt ud.
Ved sidste kommunalvalg var jeg selv opstillet, og jeg kan godt huske hvor spændt man er på, hvordan ens valg vil gå. Og jeg kan mærke på kandidaterne at nervøsiteten stiger her op til valget.
På valgdagen skal jeg være valgstyreformand på Nordbyskolen i Nykøbing F, så det bliver sent inden jeg kan komme over på rådhuset til valgcafeen.
Det skulle gerne bliver en sejrsfest, og det tror jeg på efter den store insats som alle har gjort i valgkampen.
På billedet er det: Simon Hansen fra DSU, jeg selv og Palle Borst, der er klar til den sidste indsats i Nysted søndag før valget. |
· RSHN d. 17.11.2009 10:48
0 Kommentarer ·
154 Fremvisninger ·
|

| Løkke er en bangebuks |
Lars Løkke vil som den eneste partileder ikke stille op til partilederrunde, når kommunalvalget er overstået tirsdag aften.
Det er udtryk for, at han forudser valgtæsk til Venstre og det vil Løkke ikke kædes sammen med. Den kraftige forringelse af velfærden som borgerne i landets kommuner har oplevet, straffes VKO nu for og Løkke vil ikke tage sin del af ansvaret.
Til gengæld vil han gerne bruge halvanden time på at lave valgflæsk i God Morgen Danmarks studie, hvilket han åbenbart finder mere relevant.
Jeg er glad for, at det ser ud som om at vælgerne har gennemskuet at det er VKO's udsultning af kommunerne, der har forringet servicen, og jeg håber kommunalvalget er en indikator for hvordan næste folketingsvalg kommer til at gå.
|
· RSHN d. 13.11.2009 14:41
0 Kommentarer ·
159 Fremvisninger ·
|
|
 |
| 180.000 arbejdsløse i 2011 |
Ifølge Arbejderbevægelsens Erhversråd (AE) er ledigheden fra august til september i år steget med 9.200 fuldtidspersoner.
AE bakker fortsat op om, hvad vi Socialdemokrater længe har sagt: Der bør sættes gang i offentlige investeringer for 25-30 milliarder kroner for at bremse stigningen i ledigheden. Samtidig ville vi få løst en masse problemer med nedslidte skoler og hospitaler - reperationer som kun bliver dyrere jo længere vi venter.
AE skriver i deres analyse, at de forventer at arbejdsløsheden stiger til op mod 180.000 fuldtidspersoner i 2011. Derfor må VKO snart vågne op og få arbejdstøjet på, så vi kan undgå at det går så galt.
|
· RSHN d. 05.11.2009 14:04
0 Kommentarer ·
149 Fremvisninger ·
|

| Kødskandalen |
I de forgangne uger har der været stort fokus på kødskandalerne, hvor gammel kød ompakkes og sælges igen. Det er ulækker og totalt uacceptabelt at der manipuleres med kød i nogle supermarkeder.
På samme tid underminerer det tilliden til myndighederne og fødevareministeren, at de svenske myndigheder orienterede om de alvorlige problemer Sverige har oplevet med ompakning af kød, uden at det har ført til kontrol af området i Danmark.
Fødevarekontrollen skal ændres, og vi mener, at alt er i spil, men vi er nødt til at sikre, at det ikke gå ud over andre dele af fødevaresikkerheden. Vores forbrugerordfører Benny Engelbrecht har bedt fødevareminister Eva Kjer Hansen om en redegørelse i sagen.
Jeg er spændt på at høre, hvordan hun vil forklare at man ikke har taget de svenske erfaringer alvorligt.
|
· RSHN d. 30.10.2009 13:02
0 Kommentarer ·
211 Fremvisninger ·
|
|
|
|
|
|