06.09.2010 01:51
Navigation
· Om Lennart
· Mærkesager
· Udvalg
· Nyhedsbrev
· Links
· Fotoalbum
· Kontakt Lennart
Bliv min ven på Facebook
Lennart Damsbo-Andersens profil
Lennart Damsbo-Andersens Facebook-profil
Opret dit badge
Nyheder
Velfærden er truet
Regeringen ønsker mere udlicitering i kommunerne.
I lang tid er snerydning og rengøring blevet udliciteret, men der er forskel på at udlicitere praktiske opgaver og bløde opgaver der har at gøre med mennesker på plejehjem og i vuggestuer.

Regeringens mål med udliciteringen er at spare på kvaliteten i den offentlige sektor, og langsomt udsulte den. Vi ser det med de overbetalte private sygehuse, med forslaget om brugerbetaling på universiteterne og nu med ønsket om mere udlicitering i kommunerne.

Det er på tide med en ny regering, så velfærdsstaten kan blive genoplivet.
· RSHN d. 26.01.2010 22:34 · 0 Kommentarer · 166 Fremvisninger · Udskriv
Glædelig jul og godt nytår

Nu er der kun tre dage til juleaften og jeg vil ønske jer alle en glædelig jul og et godt nytår.

Det har været et spændende år og meningsmålingerne peger i øjeblikket den rigtige vej, hvilket er en god nyhed at holde jul på.

Husk at du altid er velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål, kommentarer til mit arbejde eller vil arrangere et besøg på Christiansborg.

Glædelig jul,

Lennart
· RSHN d. 21.12.2009 13:30
0 Kommentarer · 201 Fremvisninger · Udskriv
Fejl i indfødsretsprøven

For at blive statsborger skal man opfylde en række krav – et af dem er at man består indfødsretsprøven - og i sidste uge kunne ansøgere tage prøven rundt omkring i Danmark.

Jeg er enig i at der skal være nogle krav som skal opfyldes, hvis man vil være dansk statsborger, men problemet er at det materiale der ligger på integrationsministeriets hjemmeside er forældet. Ministeriet har tilsyneladende ikke opdateret det i flere år.

Derfor stillede jeg i november spørgsmål til integrationsminister Birthe Rønn Hornbech om, hvornår fejlene vil blive rettet og hvad hun vil gøre ved problemerne. Hun har endnu ikke svaret, men til gengæld har Berlingske Tidende fulgt op på sagen og du kan læse mere her: Link


· RSHN d. 16.12.2009 12:23
0 Kommentarer · 260 Fremvisninger · Udskriv
Julehjælpsgaranti
Jeg har tidligere skrevet her på hjemmesiden om, hvor mange børn der ikke får en jul som deres klassekammeraters pga. fattigdom.

De sociale organisationer melder om stadig flere familier, der søger julehjælp. Ansøgningerne om julehjælp er nu så mange, at organisationerne ikke kan imødekomme alle de fattige familier.

Derfor har vi socialdemokrater foreslået en akut julehjælpsgaranti, der gør det muligt for de sociale organisationer at give julehjælp til alle med et dokumenteret behov.

Vi vil ikke bare se til, mens børn, der vokser op i fattigdom, må undvære at holde jul som andre børn, og derfor må vi gribe til denne nødløsning, som skal følges op af andre tiltag, der kan bekæmpe fattigdommen på længere sigt.

Herunder en fattigdomsgrænse, større pensionstillæg til pensionister og førtidspensionister og afskaffelsen af de lave ydelser som starthjælp og kontanthjælpsloftet.
· RSHN d. 09.12.2009 11:39
0 Kommentarer · 214 Fremvisninger · Udskriv
Kom på sygehuset (hvis du har en forsikring)

Vi har fået et A og et B hold i det danske sundhedsvæsen – dem med forsikring (typisk højtlønnede konsulenter, sælgere og akademikere) og dem uden forsikring (typisk arbejdsløse, folkepensionister, børn og handicappede). Forsikringerne er fradragsberettigede og derfor er det os alle, der betaler for denne nye holdopdeling.

Derudover kritiserede rigsrevisionen i går atter regeringen for at have overbetalt de private sygehuse med 900 millioner kroner. For 900 millioner kunne man have fået 35.000 kræftoperationer, men i stedet har vi fået drænet de offentlige sygehuse for personale, fordi læger og sygeplejersker er blevet overbetalt (med skattekroner) på privathospitalerne.

Når regningen skal betales til de private sygehuse står vi altså stadig sammen. På grund af fradragsretten og overbetalingen er det skatteyderne, der finansierer privatiseringen af det danske sundhedsvæsen.

VKO's privatiseringsmareridt må snart stoppes, hvis vi også i fremtiden ønsker et sundhedsvæsen med fri og lige adgang for alle der er syge.
· RSHN d. 01.12.2009 11:18
0 Kommentarer · 187 Fremvisninger · Udskriv
Log ind
Brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Siden dannet på: 0.06 sekunder 100,165 Unikke besøg